Hvad er sekundær traumatisk stress (STS)?
STS er en type stress, der rammer personer, som arbejder tæt på mennesker, der har oplevet traumer. Det ses ofte hos fagfolk som sygeplejersker, læger og terapeuter, der dagligt arbejder med folk i krise.
Det kan opstå ved at lytte til andres traumer eller være vidne til dem, selvom man ikke har oplevet dem selv.
STS kan let forveksles med udbrændthed, men udbrændthed skyldes overbelastning over tid, mens STS er en pludselig reaktion på andres traumer.
Tegn på STS
Symptomerne på sekundær traumatisk Stress / STS minder om dem, personer med traumatiske oplevelser har.
Nogle af de typiske tegn er:
- Følelsesmæssig udmattelse: Du føler dig overvældet eller følelseskold.
- Intrusive tanker: Du tænker på patienters eller klienters oplevelser, selv når du har fri.
- Ændret verdenssyn: Du kan begynde at se verden som mere truende eller miste tilliden til andre.
- Fysiske symptomer: Du kan få søvnproblemer, hovedpine eller muskelsmerter.
- Undgåelse: Du undgår bestemte opgaver, fordi de minder dig om traumatiske hændelser.
- Nedsat arbejdsglæde: Din passion og engagement for arbejdet falder.
Hvem bliver ramt af STS
Professionelle, som arbejder med mennesker i krise, er mest udsatte. Det kan være sygeplejersker, terapeuter, socialarbejdere, politi eller frivillige.
Folk med stor empati er mere tilbøjelige til at udvikle STS, da de lettere kan føle andres smerte.
Forskning i STS
En undersøgelse fra USA viser, at 16-24 % af sundhedsprofessionelle oplever STS-symptomer, især på intensivafdelinger og i akutmodtagelser.
Danske studier viser, at socialarbejdere, især dem, der arbejder med flygtninge og udsatte børn, også oplever øget STS.
Sådan håndterer du STS
Der er flere måder at tackle STS på:
- Selvpleje: Prioritér dig selv. Qigong, mindfulness og meditation er gode metoder til at reducere stress og skabe ro.
- Støttende kultur: Det er vigtigt, at arbejdspladsen anerkender den følelsesmæssige belastning i arbejdet og skaber et miljø, hvor det er okay at tale om svære oplevelser.
- Supervision og samtaler: Del dine oplevelser med kolleger eller en fagperson. Det kan give nye perspektiver og mindske følelsen af at stå alene med svære oplevelser.
- Balance i arbejdsbyrden: Arbejdsrotation og pauser kan give mentalt pusterum.
- Klare grænser: Hold arbejde og fritid adskilt for at undgå at tage belastningen med hjem.
- Efteruddannelse: Kurser om STS kan give praktiske redskaber til at forebygge og håndtere det.
- Fleksible arbejdsvilkår: Fleksibilitet i arbejdstid og opgaver kan mindske stress.
- Tilknytning til fællesskaber: Det kan hjælpe at dele dine erfaringer med andre, der arbejder i samme felt.
Arbejdsmiljøets betydning
Arbejdsgiveren har et ansvar for at skabe rammer, der mindsker risikoen for STS.
Et sundt arbejdsmiljø, hvor følelsesmæssige udfordringer kan drøftes åbent, kan reducere sygefravær og forbedre arbejdsglæden.
Ledelsen spiller en vigtig rolle i at skabe en kultur, der prioriterer medarbejdernes trivsel.
"Engageret omsorg" styrker helheden
Med programmet fra Engageret Omsorg styrkes egenomsorgen, de individuelle kompetencer og behov.
Samtidig forankres redskaberne organisatorisk hverdagens opgaver og i dialogen mellem ledelse og kolleger.
Kilder:
- Figley, C. R. (1995). Compassion Fatigue as Secondary Traumatic Stress Disorder: An Overview. I: Compassion Fatigue: Coping with Secondary Traumatic Stress Disorder in Those Who Treat the Traumatized.
- Beck, C. T. (2011). Secondary traumatic stress in nurses: A systematic review. Archives of Psychiatric Nursing, 25(1), 1-10.
- Bride, B. E. (2007). Prevalence of Secondary Traumatic Stress among Social Workers. Social Work, 52(1), 63-70.
