ENGAGERET OMSORG

Omsorgstræthed: Når pleje bliver til en byrde

Omsorgstræthed

Omsorgstræthed er compassion fatigue

Som sygeplejerske, lærer eller anden omsorgsgiver er det let at glemme, at vi også skal tage vare på os selv.

At hjælpe andre er vores kald, men konstant udsættelse for andres lidelse eller fokus på andres behov kan føre til det, vi kalder omsorgstræthed.

Omsorgstræthed kaldes også “compassion fatigue” Det er en tilstand, der påvirker mange, som arbejder med mennesker, ikke bare dem som arbejder med mennesker i nød.

Men hvad er omsorgstræthed egentlig, og hvordan kan vi håndtere det?

Hvad er omsorgstræthed?

Omsorgstræthed er en form for fysisk, følelsesmæssig og psykisk udmattelse, der opstår, når vi konstant er i berøring med andre. Særligt hvis det er personer, der har behov for hjælp og oplever smerte og lidelse uanset om det er fysisk, mental eller følelsesmæssigt. 

Ofte rammer det personer, der arbejder i sundheds- og socialsektoren, såsom sygeplejersker, læger, pædagoger, terapeuter og endda pårørende til kronisk syge. Lærere og pædagoger kan også opleve omsorgstræthed. 

Denne udmattelse kan føre til en række symptomer, som kan påvirke vores evne til at yde den omsorg, vi brænder for.

Symptomer på omsorgstræthed

De mest almindelige tegn på omsorgstræthed inkluderer:

  • Følelsesmæssig udmattelse og manglende evne til at føle empati eller medfølelse
  • Fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer eller vedvarende træthed
  • Øget irritabilitet eller frustration
  • Social tilbagetrækning og mindre glæde ved arbejdet
  • Følelsen af at være overvældet eller hjælpeløs
  • Kynisme eller følelsesmæssig afstumpethed
 

Disse symptomer kan ofte blive overset som “bare en dårlig dag”, men hvis de ikke håndteres, kan det føre til mere alvorlige konsekvenser som stress, udbrændthed og depression.

Hvad forårsager omsorgstræthed?

Omsorgstræthed opstår ikke kun fra en enkeltstående begivenhed. Det udvikler sig over tid som en konsekvens af gentagne følelsesmæssige belastninger. Årsagerne kan være:

  • Konstant eksponering for andres lidelse: Uden tilstrækkelig restitutionstid kan dette tære på vores egen følelsesmæssige sundhed. Ofte hænger det sammen med mangel på redskaber til at balancere vores egen indre tilstand og fx reducere stressrespons.
  • Højt arbejdspres: For mange opgaver og for lidt tid kan skabe et miljø, hvor det føles umuligt at komme i mål. 
  • Ubalance mellem værdier og etik og arbejdsforhold: Det kan skabe frustration og efterhånden udvikle omsorgstræthed, hvis vores arbejdsvilkår betyder, at vi går på  kompromis med vores værdier og etik.
  • Mangel på støtte: Hvis vi ikke føler os støttet af vores ledelse og kolleger, kan byrden føles endnu tungere. 
  • Personlige faktorer: Perfektionisme og en dyb empati kan gøre os mere sårbare over for omsorgstræthed, da vi føler os ansvarlige for at løse alle problemer. Men det er værd at bemærke, at det ALDRIG er ens “egen skyld”, hvis man oplever omsorgstræthed.

Hvordan kan du beskytte dig selv?

Det er vigtigt at forstå, at omsorgstræthed ikke betyder, at du er dårlig til dit arbejde. Tværtimod viser det, at du investerer meget af dig selv i det, du gør. Her er nogle måder, du kan beskytte dig selv på:

  1. Selvomsorg er afgørende: At tage sig tid til motion, sund kost og tilstrækkelig søvn er vigtige skridt. Mindfulness og Qigong kan også hjælpe med at finde ro og balance mellem krop og sind.
  2. Sæt grænser: Det er okay at sige nej. Grænser kan sættes i og med kærlighed. Dvs. det er muligt at sige både “nej”, bede om hjælp og vise sårbarhed. Herunder ligger også vigtigheden af at vide, hvordan man kan trække en grænse mellem arbejde og privatliv for at forhindre følelsesmæssig udmattelse.
  3. Søg støtte: At tale med kolleger, venner eller en professionel kan være en stor hjælp. Mange arbejdspladser tilbyder supervision, coaching eller samtaleterapi, som kan hjælpe dig med at bearbejde de svære følelser.
  4. Organisatorisk støtte: Det er vigtigt, at arbejdspladsen anerkender og arbejder aktivt for at forebygge omsorgstræthed. Dette kan være gennem supervision, anerkendelse og at sørge for tilstrækkelige ressourcer. For mange medarbejdere kan det gøre en positiv forskel at have større medindflydelse på deres egen arbejdsdag. 

Forskning om omsorgstræthed

Forskningen understøtter, at omsorgstræthed ofte opstår som et resultat af arbejdsforhold. Højt arbejdspres, manglende ledelsesstøtte og utilstrækkelig restitutionstid er blandt de største risikofaktorer. 

Forskere som Coetzee og Klopper (2010) har vist, at sygeplejersker, der mangler supervision og støtte, er mere tilbøjelige til at udvikle omsorgstræthed. 

Hunsaker et al. (2015) peger på, at organisatoriske faktorer spiller en større rolle end individuelle i udviklingen af omsorgstræthed.

Afslutningsvis

Omsorgstræthed er en reel udfordring for mange i omsorgssektoren, men det kan håndteres med de rette værktøjer og støtte. 

At anerkende og tale om problemet er det første skridt mod at forbedre vores mentale sundhed og arbejdsmiljø. 

Husk: For at kunne passe godt på andre, må du først passe godt på dig selv.

Kilder:

  • Coetzee, S. K., & Klopper, H. C. (2010). Compassion fatigue within nursing practice: A concept analysis. Nursing & Health Sciences, 12(2), 235-243.
  • Hunsaker, S., Chen, H.-C., Maughan, D., & Heaston, S. (2015). Factors That Influence the Development of Compassion Fatigue, Burnout, and Compassion Satisfaction in Emergency Department Nurses. Journal of Nursing Scholarship, 47(2), 186-194.
Del artiklen
eller følg os på

Relaterede artikler