Forråelse er en alvorlig udfordring i omsorgssektoren
Det kræver en målrettet indsats fra både ledelse og medarbejdere, men det er afgørende for både personalets trivsel og kvaliteten af den omsorg, vi yder de mest sårbare.
Det er vigtig at huske på at forråelse faktisk kan forebygges og stoppes.
Ved at styrke empati, refleksion og fællesskab kan vi sikre, at omsorg forbliver menneskelig og værdig.
Forråelse, også kaldet dehumanisering, er en proces, hvor mennesker langsomt mister evnen til at se og behandle andre som ligeværdige.
I omsorgssektoren kan dette betyde, at plejepersonalet bliver kyniske og mister deres empati. Dette er særligt problematisk i en sektor, hvor omsorg og menneskelighed er grundlæggende værdier.
Hvordan opstår forråelse?
Forråelse sker ikke pludseligt, men udvikler sig gradvist over tid. Der er flere faktorer, der kan bidrage til denne proces:
- Højt arbejdspres: Lange arbejdsdage og krav om effektivitet kan føre til følelsesmæssig udbrændthed, også kaldet omsorgstræthed.
- Manglende støtte: Uden støtte fra kolleger eller ledelsen kan medarbejdere føle sig isolerede og trække sig følelsesmæssigt fra deres arbejde.
- Kulturelle normer: Hvis det er accepteret at tale nedsættende om patienter eller beboere, kan det normalisere en dehumaniserende adfærd.
- Emotionel overbelastning: Når man dagligt oplever andres lidelse, kan man trække sig følelsesmæssigt for at beskytte sig selv.
Konsekvenserne af forråelse
Forråelse påvirker både dem, der modtager omsorg, og dem, der yder den.
Patienter kan føle sig uværdige og miste tilliden til systemet.
Personalet kan opleve moralsk stress, udbrændthed og i sidste ende miste deres evne til at yde omsorg. Dette kan føre til, at de enten forlader deres job eller bliver endnu mere afstumpede.
Hvordan kan forråelse stoppes?
Der findes flere konkrete tiltag, som kan forhindre og stoppe forråelse i omsorgssektoren:
- Styrk teamkulturen med refleksion og åbenhed: Regelmæssige møder, hvor medarbejdere kan dele deres tanker og oplevelser, kan hjælpe med at bearbejde svære situationer. Supervision fra en ekstern facilitator kan også være gavnligt.
- Prioritér emotionel støtte og mental sundhed: Omsorgspersonale har brug for adgang til psykologisk støtte, så de kan forebygge udbrændthed og omsorgstræthed. Det bør være normalt og accepteret at søge hjælp, når arbejdet bliver for tungt.
- Skab plads til pauser og restitution: Pauser er vigtige for både fysisk og mental genopladning. De skal være en naturlig del af arbejdsdagen, og ledelsen skal understøtte dette.
- Uddannelse i empati og kommunikation: Kurser i empati og emotionel intelligens kan give medarbejdere værktøjer til bedre kommunikation med både kolleger og patienter. Det kan hjælpe dem med at bevare kontakten til deres kerneværdier.
- Støt positive kulturer med ledelsens hjælp: Forråelse starter ofte i små handlinger. Ledelsen skal derfor tydeligt vise, at dehumaniserende adfærd ikke accepteres, og fremhæve gode eksempler på omsorg og respekt.
- Rotation og variation i arbejdsopgaver: Ved at variere opgaverne og lade medarbejdere have indflydelse på deres arbejdsdag, kan man mindske risikoen for udbrændthed.
- Fællesskab og anerkendelse: Omsorgsarbejde kan føles utaknemmeligt. Det er derfor vigtigt at anerkende medarbejdernes indsats, fx ved at fejre små sejre og vise taknemmelighed.
Kilder:
- Hochschild, A.R. (1983). The Managed Heart: Commercialization of Human Feeling. University of California Press.
- Christoffersen, M. & Høilund, P. (2018). Omsorg og forråelse i professionelt arbejde. Akademisk Forlag.
- Sundhedsstyrelsen (2020). Forebyggelse af udbrændthed blandt sundhedspersonale.
